Vrede er grundlaget for aggression, vold og fjendtlighed. Der gennemføres en hel del forskning i psykiatriske og psykologiske sammenhænge for at underbygge de grundlæggende årsager til vrede og derefter forskellige behandlingsstrategier, som er gavnlige for teenagere og voksne.
Hvad er vrede?
Funktionelt kan vrede forventes, undersøges samt undersøges blandt børn og teenagere af forældre let. Den udfordrende del er ikke at forvente og genkende årsagerne til vrede, men at tage sig af barnet, når det er oprevet eller udviser den antisociale adfærd. Vrede blandt børn kan forstås i forskellige omgivelser som fakultetet, skoler, kontoret og nationale omgivelser, men den har også andre dimensioner.
I overensstemmelse med den nationale mobningsundersøgelse har 56% af de unge nævnt, at de har set andre blive mobbet online. Omkring 43 procent følte sig farlige online. Ifølge en nylig systematisk gennemgang udført af Hillis. Et. Al, (Paediatrics,2016), oplevede en milliard børn og unge i alderen 2-17 år vold i løbet af årligt. Undersøgelsen konkluderede, at tidlig udsættelse for vold kan svække hjernens struktur og funktion.
Immunforsvaret
Små børn er i højere risiko for at vrede, aggression og vold kan påvirke deres stofskifte og immunsystem og bidrage til at de får psykiske problemer, diabetes og hjerteproblemer. Ofte bliver aggressioner i de tidlige barndomsår ikke taget alvorligt. Vrede hos småbørn, småbørn og teenagere kan forstås på forskellige måder. Det kan være en hypotese, at det er et karaktertræk eller et genetisk element.
Den sociokulturelle baggrund spiller også en væsentlig rolle for unges vrede. Aggression er i bund og grund et forsøg på at kontrollere og skade en anden person. Men når det gælder børn og teenagere, bør de ikke udsættes for fysisk vold eller psykisk lidelse med henblik på at skade, blot fordi de opfører sig på en måde, som vi ikke ønsker, at de skal gøre. At slå, give smæk eller råbe ad barnet vil medføre dårlig impulskontrol, selvregulering ud over dårlig udtryk for aggression.
Morgendagens opstigende horisonter har ikke brug for en autoritativ, eftergivende eller uengageret opdragelsesstil, men for en følelse af blid berøring, hengivenhed og kærlighed. Højere er en voksens tonefald, når han/hun håndterer et vredt lille barn eller et lille barn, højere vil hans aggression være.
Husk
Rolighed, tålmodighed og et ikke-voldeligt miljø er afgørende komponenter til at forbedre et barns adfærd. I bund og grund er barnets adfærd (direkte proportionalt) meget påvirket af forældrenes adfærd! Hvis forældrene og barnet råber sammen, forbliver situationen den samme, uden forbedringer. Det vil være som at slå rundt om busken, som aldrig har noget resultat. Desuden påvirker det barnets troværdighed og psykologiske tryghed (forældre-barn-binding) i det lange løb.
Det er vigtigt at være klar over, at et barn under fire eller fem år ikke har nogen intention om at skade nogen omkring sig. Det vil gerne udforske verden gennem forskellige kropslige sanser, f.eks. ved at røre ved forskellige teksturer (f.eks. tæppe, stikkontakter, taster på bærbare computere og smartphones), observere kontrasterende farver og grafik for at udforske visuelle ting (f.eks. ved at tage telefonen eller iPad'en for at finde billeder eller fotografier) og græde, da det kan lide sin egen stemme, men at slå, sparke eller klemme forældre eller plejere er grundlæggende deres dagsorden.
Selv græde eller blive vred er ikke deres første valg, det sker kun, når de ikke har noget andet valg for at få deres ting gjort! Bidning sker som regel på grund af bindeelementet. På dette udviklingsstadium er opmærksomhedssøgende adfærd udbredt, hvilket misforstås som aggressiv adfærd hos småbørn eller unge. En undersøgelse udført af Dahl, A. (2015) på University of California viser også, at brugen af aggression fra småbørn eller småbørn er uprovokeret. Børn involverer i den udforskende kraft for at søge opmærksomhed.
Godt at vide
Uprovokerede adfærdsmønstre bliver formodentlig mindre hyppige fra 18 måneder og fremefter, da småbørn forstår, at deres aggressioner skader andre, eller de bliver følsomme over for andres nød. Så man bør forstå, at børn ikke bider eller slår åbenlyst for at gøre forældre og søskende vrede, men fordi de er helt nye i verden. Børn i aldersgruppen 36 måneder er mest tilbøjelige til at blive aggressive. Følgende er et par af de praktiske, løsningsbaserede, nærende tilgange, som kan udforskes for at forbedre og styrke barnets adfærd, selvværd ud over forældre-barn-binding. Det skal huskes, at hvert barn er forskelligt, men det kan være gavnligt at lære mere om dit barns adfærd og gennemføre disse forslag konsekvent.
Når barnet er aggressivt, er det vigtigt, at forældrene skal udvise tålmodighed, tålmodighed og standard tonefald. Skrig og råb vil ikke løse sagen, men vil i stedet forværre aggressionen i barnet. Desuden vil der være en spejling af forældrenes handlinger. Forældrene bør ikke spilde tid eller følge "Lad det gå"-tilgangen i betragtning af, at det er første gang, eller at han er for ung til at forstå instruktioner og gestikulationer. Hvis barnet f.eks. slår sin yngre søskende uden motiv for første gang, bør der straks tages fat på det. Han skal undskylde og have en time-out på 3-5 minutter til at falde til ro og tænke over sin fejltagelse. Senere kan forældrene tale med ham om, hvad han har gjort forkert.
Han bør være klar over sine handlinger og deres konsekvenser. Grundnotat: Det er afgørende at opstille regler for aktiviteter med tilhørende konsekvenser. Ros spiller en væsentlig rolle. Værdsæt barnets forsøg, hvis han opfører sig godt i sociale sammenkomster i stedet for at råbe, sparke, knibe eller være impulsiv. Opmuntrer hans ønskede adfærd ved at belønne ham med smileys eller tommelfingre opad på adfærdsgrafen for en stor gerning eller venlighedsakt som f.eks. at åbne døre for mange andre.
Hvad skal jeg gøre?
Knus og kram er gode til at berolige et vredt barn. I overensstemmelse med teorien om sensorisk integration giver krammer et dybt tryk på kroppen, hvilket er en fantastisk måde at slappe af på for barnet. Brug af vægtede tæpper eller tæpper kan også være nyttige ved ADHD, sensoriske forarbejdningsforstyrrelser og autismespektrumforstyrrelser. For det meste er vrede co-morbid med disse tilstande. Andre tilgange kan være klap på skulderen, klapsalver eller udlevering af anerkendelsescertifikater ved udførelsen af opgaven. Nogle forældre forsøger at forstærke god opførsel ved at give Lego, Play Station, X-Box eller chokolade, som er almindelige former for "bestikkelse".
Dette vil sandsynligvis være en fordel på kort sigt. Når bestikkelse ophører, vender barnet tilbage til nøjagtig den samme adfærd. Nøgleord: At give knus og kram er en gestus, der får børn til at indse, at de er værdsat og bliver passet på, bare fordi de er forældrenes sande kærlighed. For at forstå dit barns tanker, følelser eller indre følelser skal du holde telefonen på afstand, mens du interagerer med barnet. Det er vigtigt at afsætte tid til barnet følelsesmæssigt og fysisk. Vi skaber afstand fra husholdningen for at etablere og opretholde relationer med fjerne mænd og kvinder. At slukke telefonen, især hvis den er "smart", er blandt de enkleste måder for de fleste af os at bule vores fokus op og koncentrere os om nuet.
Husk på
Forældrene skal forstå, at det, der er vigtigt nu og i fremtiden, er foran øjnene og ikke på skærmen på smartphones. Hvis forældrene ikke kan være mere opmærksomme på et barn, er det i orden, men det er ikke acceptabelt at afvise barnets eksistens. Uvidenhed skader barnet følelsesmæssigt og mentalt og følelsesmæssigt. Det er forældrenes pligt at opbygge gode barndomsminder. Keynote: Kan man ikke lytte, er det tolerabelt, men uvidenhed er uacceptabelt.
Hvis du siger ja til alt, bliver du ikke en perfekt forælder. Det er ikke vigtigt, at alle krav opfyldes hvert øjeblik. Hvis kravene er uden for din rækkevidde på grund af manglende midler eller tid, kan du altid sige NEJ på en civiliseret måde uden at forårsage fysisk eller verbal vold. At elske eller afspejle meget god opførsel betyder ikke nødvendigvis, at du altid skal gå på kompromis i hver situation for at forhindre aggressioner.
Lad barnet forstå, at hvert eneste krav ikke er reelt at blive opfyldt. På denne måde kan vi også forhindre farlige situationer som f.eks. at blive ringet op af børnehaven eller børnehaven, da barnets opførsel også er en hovedpine for mange andre. Det er meget bedre at lytte og lære barnet social etik og standarder i dit hjem i stedet for at blive ydmyget foran gæster eller udenforstående. Grundtone: Det er vigtigt at undervise, men ikke at straffe! Dette er en rigtig god kilde til at reducere aggression og vrede.
Afsluttende bemærkning
Mange gange er børn ekstremt energiske og har brug for en kilde til at kanalisere deres energi. Når det ikke sker, bliver de konkurrencemennesker og vanskelige at styre. Fysiske handlinger tilskynder dem til at selvregulere sig selv fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det kan f.eks. være gavnligt at lave trampolinaktioner i et hus eller at tage ud i parker for at løbe kan være gavnligt. Desuden kan man cykle eller lege forhindringsbaner med puder eller bløde legetøj i hjemmet. Dette hjælper dem også med at undersøge nye job og lære ved at gøre.
Fysiske handlinger skaber og aktiverer hjerneceller, som bidrager til den kognitive og perceptuelle udvikling. Derudover øger opgaver sammen med legekammerater eller venner socialisering og sociale evner. Nøgleord: Kanalisér barnets energi i den gunstige retning. Smæk bidrager til INGEN ændring i barnets adfærd. Mange gange ud af frustration giver forældre deres børn smæk, fordi de tror, at det vil forhindre den uønskede adfærd, men smæk udløser mere aggression og aggressioner. At udtrykke vrede på fredelig vis er fængende, men mere effektivt som langsigtet adfærdsændring i modsætning til skæld ud eller smæk.
Smæk er modellering af vold, der kan være mild, men skadelig. Det skal undgås helt og holdent. Slag i enhver form lærer barnet ikke, hvordan det føles at blive såret, men forstyrrer snarere undervisningen, siger Elizabeth Gershoff, der er specialist i børns udvikling ved University of Texas i Austin. Hun siger, at børn ikke ændrer deres adfærd, men i stedet slår de flere andre mænd og kvinder. Keynote: Monkey see, monkey do! Dette udvikler barnets forståelse af rigtigt og forkert. Reglen om ikke at råbe eller skælde ud er ikke ensbetydende med en eftergivende opdragelse. Der kan være andre metoder, som kan anvendes, f.eks. en kraftig øjenkontakt, en trist mine for at vise uvilje mod barnets handling. Børn på ni måneder og opefter har evnen til at forstå "NEJ", så denne gestus kan bruges til at vise modstand eller modvilje mod forkert handling. Børnelæge Dr. Harvey Karp angiver en "klap-krumme"-teknik.
